To nye Halk-stænger
Vi havde hård frost i nogle dage, og derefter lagde jeg mig syg. Alt i alt er det derfor ikke blevet til meget med fiskeriet på det sidste, men det har ikke forhindret mig i at investere i to nye (det vil sige gamle) fiskestænger. Jeg havde ikke så meget andet at lave, mens jeg var syg, end at se film på Netflix og hænge ud på Facebook. Det var sådan cirka, hvad jeg kunne overkomme, og på Facebook Marketplace faldt jeg over to Halk-stænger sat til salg af en sælger i Gram. Jeg er endnu ikke helt ovenpå, så jeg har ikke hentet dem, men jeg har lavet en aftale med sælgeren om, at jeg kigger forbi, når jeg kan. Jeg har tidligere her i bloggen skrevet om mit Halk-kompleks. Nu - snart - ejer jeg hele tre Halk-fiskestænger, så det begynder at hjælpe på det. (Stang nummer et er denne .) Jeg har heller ikke modtaget den sidste sending , jeg bestilte fra Temu, så jeg har endnu ikke haft mulighed for at erstatte øjerne på min noget rustne Fiwa-stang . Ifølge Temu burde pakken ankomme engang in