Opslag

ABU Cardinal 103R revisited og fletline fra Temu

Ret skal være ret. For nogen tid siden skrev jeg her i bloggen om mine problemer med et ABU Cardinal 103R-hjul. Jeg havde planlagt at forære det til en ven, men da vi ankom til vandet, fungerede hjulet pludselig ikke. Her er, hvad jeg dengang skrev: "Alting fungerede, og spolehuset kørte rundt, men selve spolen var gået løs og drejede uafhængigt af huset, hvilket jo altså betød, at man hverken kunne hente line ind eller forhindre en fisk i at trække line af hjulet." Der gik cirka 14 dage, før jeg endelig fik taget mig sammen til at kigge nærmere på sagen, og det viste sig, at det overhovedet ikke var hjulet, der var problemet. Spolen på Cardinal 103R er støbt i ét, og der er ikke noget, der kan gå løs, men spolen er meget glat. Og jeg havde udstyret hjulet med en billig fletline købt på Temu. Det var ikke hjulet, men linen, der var problemet. Jeg ved ikke, hvad Temu-linen præcist er lavet af, men den opfører i hvert fald besynderligt. Jeg havde omkring 100 meter spolet på hju

Masser af D.A.M.

Billede
Nå, der gik pludselig D.A.M i det hele. Jeg havde som tidligere nævnt her i bloggen lidt problemer med et D.A.M. Quick 330-hjul, jeg købte, og da jeg efterfølgende forsøgte at komme til at købe et D.A.M. Quick Finessa (som jeg allerede havde et eksemplar af i forvejen), modtog jeg i stedet et Quick Finessa III. Sælgeren var imidlertid superflink, og jeg har i dag modtaget det rigtige hjul. Jeg valgte at beholde Quick Finessa III-hjulet, som er både pænt og velfungerende (men lidt for moderne til mig), og af en anden sælger købte jeg i øvrigt også et D.A.M. Quick Standard. Så det var altså fire nye D.A.M.-hjul til samlingen.  Derefter dukkede der et D.A.M. Quick Junior-hjul op i Den Blå Avis til kun kr. 100,-, og det kunne jeg ikke stå for. Jeg havde netop siddet og læst på grejsamler.dk , at Flemming Petersen i 2004 vandt Dansk Grejsamler Klubs præmie i forbindelse med årets " Gammeldaws fisketur " med en Norden Mörrum Cast-stang påsat et D.A.M. Quick Junior. Jeg har endnu i

ABU 444 med knækket oscilleringsblok og 7 nye fiskestænger

Billede
Jeg har nu haft tid til at kigge lidt nærmere på de 7 fiskestænger, jeg fik med fra Struer. Der er tre ABU-stænger, en ABU 412 og en ABU Atlantic 453, begge i meget fin stand, og en ABU Atlantic 408, som mangler bundproppen. Derudover er der en Carson Converse, som vist aldrig har været brugt, en ukendt kyststang, en ukendt spinnestang og en Delfin 9-fods-stang, som er meget slidt og mangler både bundproppen og en af de to hjulholdere af messing. To af øjerne er forsøgt forstærkede med almindelig tape. Alle stængerne kan bruges, omend et par stykker af dem godt kunne trænge til lidt kærlighed.  I dag modtog jeg også det ABU 444-fiskehjul, jeg for et par dage siden købte via Den Blå Avis. Ganske pudsigt var det en af mine gamle skolekammerater, som jeg ikke har set i over 30 år, som kom og afleverede det. Hjulet har tidligere tilhørt hans morfar. Det oscillerede ikke, som det skulle, og da jeg fik det åbnet, kunne jeg konstatere, at plastikblokken var knækket. Jeg har efterfølgende repa

ABU 444 og masser af stænger

Billede
  Jeg er på familerundtfart i det midt- og vestjyske, og efter et besøg hos min mor er bilen nu læsset med et udvalg af gamle fiskestænger. Nogle har jeg fået foræret af min søster, og andre er for nogle måneder siden købt af en herre i Holstebro. De har været opmagasineret hos min mor, og først, når jeg er kommet hjem, vil jeg få mulighed for at se dem nærmere efter og forsøge at identificere dem. Enkelte er så slidte, at det nok ikke lader sig gøre. Min søster forærede mig i dag i øvrigt også en ekstra stang, en Ron Thompson Whaler, som (vistnok) ikke kan deles, og som jeg derfor i første omgang måtte lade stå, fordi den ganske enkelt ikke kunne være i bilen.  Derudover: Jeg har købt (men endnu modtaget) et ABU 444, som var sat billigt til salg i Den Blå Avis. Jeg havde allerede et 444A, men ikke et 444. 

Problemhjul

Billede
Jeg har ikke haft meget held med indkøb af fiskehjul på det seneste. Som tidligere nævnt købte jeg to Daiwa 1350X-hjul, som ved nærmere eftersyn viste sig at være noget bras. Efterfølgende købte jeg et D.A.M. Quick 330-hjul, og da jeg modtog det med posten, var håndtaget til knarren knækket af. Og for at det ikke skal være løgn: Jeg købte også et D.A.M. Quick Finessa-hjul, og sælgeren sendte mig det forkerte, et Quick Finessa III. Men faktisk fik jeg positive oplevelser ud af det meste. Det er lige meget med Daiwa-hjulene, for jeg gav næsten ingenting for dem. Jeg besluttede mig for ganske enkelt at beholde Finessa III-hjulet og bestille det rigtige Finessa-hjul én gang til, og sælgeren var yderst venlig. Vi udvekslede et par beskeder, og han skrev til mig, at efter hans mening var Finessa-hjulet det bedste, europæisk-producerede fiskehjul nogensinde (efterfulgt af det danske BMV-hjul). Jeg svarede, at jeg var enig. Og D.A.M. Quick 330-hjulet er allerede blevet repareret. En teknisk be

Daiwa 1350X og ABU Cardinal 103R er ude

Billede
Nå, det gik ikke så godt med min plan om at forære en af mine venner et fiskehjul, så vi kunne tage på fisketur sammen. Som tidligere nævnt her i bloggen fandt og købte jeg to Daiwa 1350X-hjul i Den Blå Avis. Idéen var at forære min ven det ene og selv beholde det andet, så vi kunne stå og fiske med identiske hjul. Jeg modtog hjulene, og da jeg havde fået line på dem begge, virkede anti-reverse på det ene pludselig ikke. Jeg besluttede mig derfor for at åbne hjulet og tage et kig, og straks sprang en lille fjeder ud på bordet og videre ned på gulvet, hvor jeg på alle fire måtte kravle rundt og lede efter den. Det var ikke indlysende, hvor fjederen skulle sidde, og jeg måtte efterfølgende også åbne det andet hjul for at finde ud af det. Det viste sig, at konstruktionen var så helt igennem åndssvag og tarvelig, at jeg ikke syntes, jeg kunne være bekendt at belemre min ven med hjulet. Det ville kun være et spørgsmål om tid, før det igen gik galt. De to Daiwa 1350X røg derfor i en papkasse