Allcock Aerialite - med original fiskeline

 

Allcock Aerialite

Jeg har modtaget det engelske Allcock Aerialite-hjul, jeg for nogle dage siden købte på nettet, og det er superflot. Jeg er meget glad for det. Nu sidder jeg imidlertid og er i syv sind, for min plan var sådan set at bruge hjulet til at fiske med - men der sidder en original, gammel fiskeline på hjulet. 

Allcock Aerialite

Jeg kan vistnok hverken nænne at fjerne linen eller at anvende den, men i så fald er hjulet jo altså ikke noget værd udover som udstillingsgenstand. Og hvad gør jeg så? Er jeg nødt til at finde endnu et Aerialite-hjul, et eksemplar uden line? 


I første omgang skulle jeg måske bare koncentrere mig om det CompO'-hjul, jeg også lige har købt, og som jeg nu har forsynet med en Carson Ercole-fletline, der kan klare 18.5 kg. Jeg havde tilfældigvis en rulle, som min gode ven Peter engang har foræret mig. Så mit nye og ret alternative set-up er en let spinnestang købt i Harald Nyborg med et centerpinhjul, der slet ikke er et centerpinhjul, men et billigt fluehjul lavet af plastik, og en fletline beregnet til kæmpestore fisk ... til at fange skaller. Det kan da umuligt gå galt.           

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

To nye Halk-stænger

Kai Husums fiskegrej

Ghost Reel (Olympic 440)