Helt simpelt og billigt lystfiskeri for nybegyndere

 For at komme i gang med at fiske skal du bruge følgende ting: Et fisketegn, en fiskestang, et fiskehjul, en fiskeline, noget endegrej, lidt udstyr og noget agn. 

Fisketegn

Hvis du er over 18 år gammel og ikke er folkepensionist, skal du bruge et fisketegn. Det koster kr. 214,-, og du kan købe det her. Fisketegnet, der gælder for et år fra købsdatoen, giver dig ret til at fiske langs de danske kyster og i visse søer og åer, men ikke i private fiskevande. Husk altid at tjekke om du har lov til at fiske et givent sted. Du behøver ikke fisketegn for at fiske i put and take-søer, hvor du sædvanligvis skal betale for at måtte fiske. Medmindre du betaler ekstra for at få et plastikkort, du kan have i tegnebogen, består fisketegnet af en simpel PDF, du får tilsendt per email. Du kan printe PDF'en ud eller ganske enkelt gemme filen på din mobil, så du altid har fisketegnet med, når du er på fisketur. 

Bemærk: Hvis du er i tvivl om, om du må fiske et sted, kan du bruge en app fra Geoinfo ved navn Find ejeren for at finde ud af, hvem der ejer den pågældende jordlod, og hvem du eventuelt skal kontakte for at spørge om lov. Du kan læse mere om app'en her, og den kan downloades gratis via Google Play. Fiskeretten til nogle åer og søer tilhører sportsfiskerforeninger, som bruger tid og kræfter på at vedligeholde og regulere disse vande, og som blandt andet derfor ikke tager let på det, hvis en eller anden snyder sig til at fiske gratis. På hjemmesiden Fishing in Denmark (klik på Fiskepladser i topmenuen) kan du se en oversigt over alle større fiskepladser i Danmark, og du kan se, om fiskeretten til et givent sted ejes af en sportsfiskerforening. Hvis det er tilfældet, kan du ofte købe et dagskort, så du kan fiske på stedet lovligt og med god samvittighed, og der vil være et link til indkøb af fiskekortet på hjemmesiden.  

Fiskestang

Du skal bruge en fiskestang. Bilka og Harald Nyborg har tit fiskestænger på tilbud til kr. 100-150,-, og de er ganske udmærkede. Hvis du køber en såkaldt spinnestang på 8 eller 9 fod og med en kastevægt på mellem 10-20 gram, kan du bruge den i både åer, søer, på havnen og ved kysten. Så er du helgarderet. Kastevægten står trykt på stangen lige over håndtaget. Lige nu har Bilka en 8-fods Ron Thompson Razor XP-spinnestang til kr. 100,-, og Harald Nyborg har en 8-fods Kinetic Fantastica-stang til kr. 119,- 

Bemærk: Når du fisker på helt almindelig vis med et helt almindeligt fiskesæt med stang, hjul, line og endegrej, er fiskestangen altid det stærkeste led. Det gælder også, selv om stangen er en billig model. Du behøver derfor ikke bekymre dig om, om stangen mon knækker, for stangen er under alle omstændigheder stærkere end både linen og hjulet. Forskellen på en dyr og en billig fiskestang handler ikke om brudstyrke, men om finesse.

Fiskehjul

Du skal bruge et fiskehjul, og nye fiskehjul kan også købes billigt. I skrivende stund kan man i Harald Nyborg få et Kinetic Fantastica-hjul til kr. 89,-, og Bilka har et Shakespeare Mach 1 3000 RD-hjul til kun 75,-. Jeg kender ingen af dem, men er alligevel sikker på, at de er helt ok som begynderhjul. Alligevel vil jeg også opfordre dig til at tjekke steder som Den Blå Avis, Gul & Gratis og Facebook Marketplace. Der er ret gode chancer for, at du kan finde et brugt og mere holdbart hjul til cirka samme pris. Ofte kan man eksempelvis finde Daiwa-hjul fra den såkaldte sølv-serie fra 1970erne og 1980'erne til omkring en halvtredser. Det er solide og pålidelige hjul. (Her er en video, så du kan se, hvordan de ser ud.) Gamle fiskehjul er ofte lavet af bedre materialer end nye, billige hjul, og de bedste af dem er stort set uopslidelige. Husk altid at spørge sælgeren, om hjulet fungerer, som det skal. Glem al teknisk sælgersnak om kuglelejer og den slags, for det er helt ligegyldigt.

Bemærk: Der findes forskellige former for fiskehjul, herunder nogle af dem med besynderlige betegnelser, som man skal være lidt af en nørd for at kunne forstå. Glem alt om det. Du skal købe et helt almindeligt fastspolehjul, også kaldet et spinnehjul. Fiskehjul kommer i forskellige størrelser, normalt betegnet 1000, 2000, 3000, 4000 og 5000.  Fiskehjulet, der lige nu er på tilbud i Bilka, hedder Shakespeare Mach 1 3000 RD, fordi det er et størrelse 3000-hjul. Fastpolehjulet fra Daiwa på billedet herover er et størrelse 2500. Jeg anbefaler, at du køber et hjul i størrelse 2000 eller 3000 (eller derimellem). Et størrelse 1000-hjul er for lille til havne- og kystfiskeri, og et størrelse 4000- eller 5000-hjul er for stort til søer og åer. Et hjul i størrelse 2000 eller 3000 passer fint til danske forhold. 

Fiskeline

Du skal bruge en fiskeline. Hvis hjulet, du har købt, allerede har fiskeline på, vil jeg opfordre dig til at fjerne linen og erstatte den med en ny. Almindelig nylonline koster næsten ingenting, og hvis hjulet, du har købt, er nyt, er der en ret god chance for, at linen er for kraftig. Hvis hjulet er brugt, er linen muligvis blevet gammel og mør. I begge tilfælde: Fjern linen og erstat den. I øjeblikket kan man i Harald Nyborg købe ruller med cirka 2 km fiskeline fra firmaet D.A.M. for kun kr. 39,-. Fiskeline kommer i forskellige tykkelser, som regnes i millimeter, og jeg vil faktisk anbefale, at du køber to ruller: En rulle med 0.20-line og en rulle med 0.30-line. Så kan du bruge 0.20-linen til let fiskeri i åer og søer, og du kan bruge 0.30-linen til lidt tungere havne- og kystfiskeri. Alternativt kan du ganske enkelt bruge 0.30-linen til det hele og i stedet nøjes med at bruge 0.20-linen til forfang (se nedenfor). 

Bemærk: Selv om alle fiskeliner virker ret tynde, er der stor forskel på at kaste med en line på 0.20 millimeter og en line på 0.50. Under almindelige forhold kan man kaste længere med en 0.20-line, og jo tyndere linen er, des sværere er det for fiskene at se den. Der findes forskellige former for fiskeline. Ud over nylonline, som også kaldes monofil-line, kan man købe fletliner, som består af en slags avanceret og ultrastærk sytråd, og fluorocarbon-liner, som er dyre, og som man for det meste kun bruger til forfang (se nedenfor). Nogle foretrækker at bruge fluorocarbon-line fremfor nylonline til forfang, fordi de mener, at fluorocarbon-line er sværere for fiskene at se. De to væsentligste forskelle på nylonline og fletline er, at fletline er stærkere, og at man derfor kan bruge en tyndere line, og at fletline i modsætning til nylon ikke er elastisk. Det betyder, at man med en fletline tydeligere kan mærke, hvad der foregår i den anden ende af linen, og at man eksempelvis hurtigere kan give modhug. På nogle måder er fletline derfor bedre. Omvendt har fletline - især når man er begynder - en tendens til at slå knuder og filtre, og den slags kan nemt ødelægge en fisketur. Desuden koster fletline mere. Start med en nylonline.   

Endegrej

Du skal bruge noget endegrej, det vil sige nogle fiskekroge, nogle synk, nogle splithagl, flåd, perler, hægter og svirvler. Det kan alt sammen købes i Harald Nyborg, i Bilka eller i en lystfiskerbutik. Læs mere om bundfiskeri og flådfiskeri nedenfor. 

Udstyr

Du skal bruge noget udstyr. Du skal bruge en dybdemåler (se nedenfor). Du skal bruge en lille saks eller en negleklipper til at klippe line over med. En negleklipper fungerer godt, og du kan købe den for omkring kr. 10,- i et supermarked, hos Søstrene Grene, i Flying Tiger Copenhagen eller lignende. Derudover skal du bruge en krogløser og en spidstang, så du kan fjerne kroge fra fisk, en såkaldt priest (eller bare en hammer), så du kan aflive fisk, en kniv og meget gerne et fangstnet og en måtte, du kan placere fiskene på. En krogløser kan købes for kr. 15-20,-, og spidstangen og hammeren kan du finde i Jem & Fix' tilbudskasse, hos Silvan, Harald Nyborg eller lignende. Du kan nok få dem for omkring kr. 30,- per styk. Et net og en måtte er især vigtige, hvis du har tænkt dig at genudsætte de fisk, du fanger. Fiskene tager mindre skade af at blive landet i et net og lagt på et underlag, der ikke ødelægger skæl eller slimlag. Personligt bruger jeg et stykke gammel voksdug, som nemt kan foldes sammen (og som efterhånden lugter lidt fælt), men man kan også købe såkaldte afkrogningsmåtter. Du kan se et eksempel her. Alternativt kan du bare bruge en helt almindelig plastiksæk, som du folder ud og lægger på jorden. Plastiksække er billige, og du kan smide dem ud bagefter. Fangstnet kan købes fra omkring kr. 80-100,-. Jeg vil anbefale, at du går i et supermarked og køber en pakke små poser med genluk (også kaldet poser med lynlås). De koster ikke ret meget, og de er gode til at opbevare forfang og andet i. Du kan se et eksempel her. Du skal bruge et målebånd, så du kan måle længden på fisk og tjekke, om de er over mindstemålene. Du skal også bruge en eller flere små bøtter til agn, en boks og/eller taske til alt dit fiskegrej og en plastikpose til de fisk, du fanger, og som du gerne vil have med hjem. Tasken kan du finde i en genbrugsbutik. Husk også en klud til at tørre hænderne i. (Lystfiskertip: Hvis hænderne bagefter lugter af fisk, så vask dem i vinduesrens. Vinduesrens tager lugten.)   

Bemærk: K.I.S.S. Keep it simple, stupid. Den absolut nemmeste måde at ødelægge en fisketur på er ikke at have styr på sit grej, så man i stedet for at bruge tiden på at fiske ender med at stå at rode rundt i tasken, mens man bander og svovler, fordi der er noget, man ikke kan finde. Medbring kun det, du skal bruge. Lav forfang og lignende hjemmefra, hvor du kan gøre det i ro og mag og uden stress. Lav nogle regler for dig selv om, hvor alting skal være, og hold dig dig til reglerne, også når du pakker sammen - og også selv om du er træt og frustreret, fordi du ikke har fanget noget! Lad være med bare at smide det hele oven i hinanden i tasken. Tro mig, mangel på organisering kan hurtigt kvæle din glæde ved din nye hobby. Det kan såmænd være svært nok at finde tid og overskud til at tage på fisketur, og hvis du først skal i gang med en større oprydning i din fisketaske, før du kan komme ud på din næste tur, mindskes chancen for, at du overhovedet orker at tage afsted.

Agn

Du skal bruge noget billigt toastbrød, nogle majs og/eller noget regnorm eller melorm. Man kan fiske med de mest besynderlige ting - lige fra vingummibamser til røde pølser, brombær og døde insekter, man finder i vindueskarmen - og du skal ikke være bange for at eksperimentere. Måske opdager du en fantastisk agn, som ingen andre tidligere har tænkt på at bruge, men brød, majskorn og orm er i hvert fald traditionelle, afprøvede agn, som med garanti virker. Der er forskellige opfattelser af, hvordan eksempelvis orm skal præsenteres på krogen for at virke mest tiltrækkende på fiskene. Prøv dig frem og se, hvad der virker bedst for dig. (Du kan se nogle forslag her.) Hvis du fisker med brød, kan du enten stikke krogen gennem skorpen på brødet, som holder bedre og ikke så let smuldrer, eller du kan fugte brødet og rulle små brødkugler, som du kan stikke krogen i. Brød vil selvfølgelig opløses i vand. Når man fisker med brød, er kunsten at få en fisk på krogen, inden det sker. Hvis du fisker efter rovfisk, kan du også bruge rejer, ligesom du også kan bruge hele eller dele af mindre fisk, du har fanget.   

Bundfiskeri og flådfiskeri

Der findes mange forskellige former for fiskeri. Som helt ny lystfisker vil jeg anbefale, at du fokuserer på de to typer af passivt medefiskeri, det vil sige fiskeri med en eller anden form for agn. At fiskeriet er passivt betyder, at du kaster agnen ud i vandet og derefter venter på, at fisken finder den. Jeg synes personligt, at dette er den mest spændende og mest tilfredsstillende form for lystfiskeri. Medefiskeriet er så simpelt, at selv et barn kan finde ud af det, men samtidig kan man bruge et helt liv på at forfine det. Derudover har det for begynderen den klare fordel, at det er nemt og billigt at komme i gang med, og at chancen for at fange en fisk allerede på ens første fisketur er rimelig god.

Bundfiskeri - Fish finder rig

Man kan enten medefiske på bunden med et synk, der holder agnen nede, eller man kan fiske med et flåd (som også nogle gange kaldes en prop). Hvis du ønsker at fiske på bunden med et synk, vil jeg anbefale dig at bruge et såkaldt fish finder rig. Man kan bruge et fish finder rig overalt, det er supernemt at lave, og du kan lave det hjemmefra, så du straks kan gå i gang med at fiske, når du er ankommet til dit fiskested. 

For at lave et fish finder rig skal du bruge en krog, et stykke forfangsline, en svirvel, en plastikperle, en hægte og et synk. Den grønne line på billedet er den line, der sidder på dit fiskehjul, også kaldet din hovedline. Hvis du som tidligere anbefalet har købt både en 0.20-line og en 0.30-line, kan du i forbindelse med et fish finder rig bruge 0.30-linen som din hovedline. Du sætter hjulet på fiskestangen og trækker linen gennem alle øjerne på stangen. Så sætter du hægten (1) på linen og plastikperlen (2), så de begge glider frit. Derefter binder du en svirvel (3) for enden af hovedlinen ved hjælp af en såkaldt uniknude. Se her, hvordan man binder en uniknude. Dette kan du som sagt gøre hjemmefra. 

Når du har gjort dette, laver du din forfangsline (4), som på billedet er den sorte line, og som ganske enkelt består af et stykke line med en krog bundet med en uniknude. Som forfangsline kan du enten bruge 0.20-linen eller 0.30-linen, afhængig af hvad du fisker efter. Hvis du har købt en pakke lynlåsposer, kan du eventuelt hjemmefra binde en lille håndfuld forfangsliner med kroge og gemme dem i forskellige poser. Alt, hvad du skal gøre, når du er ankommet til dit fiskested, er at binde en forfangsline med krog (4) fast til svirvlen (3) med en uniknude, fastgøre et synk (5) til hægten (1) og sætte madding på krogen. Og når du er færdig med at fiske, klipper du bare forfangslinen af svirvlen, lægger den tilbage i posen og hægter synket af. 

Fidusen ved et fish finder rig er, at hvis du efter at have kastes ud løsner bremsen på dit fiskehjul tilstrækkeligt, vil fisken, når den tager agnen, ikke mærke nogen modstand, fordi linen løber frit. Når du får bid, strammer du bremsen og giver modhug. Man sætter en perle på linen for at forhindre, at hægten med synket skal sætte sig fast i knuden, der holder svirvlen. Hvis du bruger endnu en hægte i stedet for svirvel (3), kan du nemt under transporten hægte enden af linen fast til at af øjerne på stangen, så den ikke hænger og dingler og slår knuder. Man kan også forenkle opsætningen ved at erstatte hægten (1) og synket (5) med et såkaldt gennemløbs-synk, der kan trækkes direkte på linen.  

Flådfiskeri - Penneflåd  

Flådfiskeri er fiskeri med et flåd eller en prop, der flyder på vandet. Under fiskeriet handler det om at holde øje med flåddet og reagere - gerne hurtigt - hvis flåddet pludselig bevæger sig. Det er en på én gang både afslappende og meget fokuseret form for fiskeri. Der findes et utal af forskellige flåd, hvoraf de mest kendte nok er de hvide og røde propper af kork. Disse flåd fungerer og er blevet brugt af mange, men de er ikke særligt følsomme. Det samme gælder såkaldte bobleflåd (eng. "boppers"). De er billige og nemme at bruge, men de er langt sværere at trække ned under vandoverfladen end for eksempel penneflåd (eng. "wagglers"). Penneflåd er ganske enkelt sjovere at fiske med, fordi selv små fisk kan få dem til at hoppe og danse i vandet - og lystfiskeri handler jo ikke kun om at fange store fisk. 

Et penneflåd er en tynd plastik- eller træpind med et øje i den ene ende. Det findes to slags penneflåd: Nogle har en smule metal støbt ind i eller fastgjort til enden med øjet. Metallet fungerer som synk og garanterer, at flåddet automatisk vender rigtigt i vandet. Sådanne flåd kræver såkaldte flådstoppere. Andre penneflåd har ikke metal i enden med øjet og skal ikke fastgøres ved hjælp af flådstoppere, men ved hjælp af splithagl. Illustrationen herover viser det sidstnævnte. Jeg vil i det følgende tale om penneflåd med indbygget synk, det vil sige flåd, som kræver flådstoppere. Den slags penneflåd kaldes på engelsk "loaded".

For at fiske med et "loaded" penneflåd, skal du først sætte en flådstopper (2) et stykke oppe på linen (1). Derefter skal du føre linen gennem øjet på flåddet (3), skubbe flåddet op til flådstoppet og sætte endnu en flådstopper på linen, så flåddet er fanget mellem de to stoppere. Så binder du en krog (5) fast for enden af linen med en uniknude. Du kan se her, hvordan man påfører en flådstopper. På linen mellem flåddet og krogen sætter du et passende antal splithagl (4) (se nedenfor).

Flådstopperne vil gøre det muligt for dig at flytte flåddet op eller ned af linen. Du skal sætte afstanden mellem flåddet og krogen præcis sådan, at krogen med agnen befinder sig lige over bunden, hvor der som udgangspunkt er størst sandsynlighed for, at fiskene vil bide på. Det vil sige, at du er nødt til at finde ud af, hvor dybt vandet er, og det gør du ved hjælp af en dybdemåler. Det er meget enkelt, og du kan se her, hvordan det gøres. Flåddet skal altså befindes sig i den rette afstand fra krogen, men det skal også balancere rigtigt i vandet. Et penneflåd skal stå lodret i vandet, så kun den øverste tip (1-2 cm) er synlig. Resten af flåddet skal befinde sig under vandet. Det skal se sådan her ud:

For at få flåddet til at balancere og for at sikre, at agnen ikke flyder opad, skal du sætte splithagl på linen mellem flåddet og krogen. Som oftest står det anført på flåddet, hvor mange og hvor store splithagl, du skal bruge, men du er nok nødt til at prøve dig frem. 

Enkelte tip

Når du fisker, skal krogens størrelse passe til agnen, ikke til fisken. Fiskekroge er stærke, og selv en lille krog kan fange en stor fisk. Det er agnens størrelse, du skal tænke på. Hvis du har tænkt dig at fiske med majskorn eller melorm på krogen, har du kun brug for en lille krog. Hvis du planlægger at genudsætte de fisk, du fanger, så se, om du kan finde nogle kroge uden modhager (såkaldte "barbless" kroge). De kan købes i lystfiskerforretninger, men sjældent andre steder. Kroge uden modhager gør det lettere at fjerne krogen fra fisken uden at gøre skade. Husk altid at lade dit grej tørre, når du er kommet hjem. Hvis du bare smider tasken eller posen med det våde grej ind i skuret, risikerer du nemt, at det begynder at ruste (lige meget hvor rustfrit det er). Og husk at lystfiskeri ikke kun handler om at fange fisk. Du vil uden tvivl opleve fisketure, hvor du ingenting fanger. Sådanne ture er ikke spildt. Lær dig hele tiden at lære noget, når du er derude, og at nyde det. Så kommer du altid rigere hjem.  

Skal jeg melde mig ind i en sportsfiskerforening?

Du behøver ikke være medlem af en sportsfiskerforening for at være lystfisker i Danmark. Nogle foreninger har fiskeret til gode fiskevande, hvor kun medlemmer af de pågældende foreninger må fiske, men derudover er den største fordel ved at være medlem af en sportsfiskerforening, at man får mulighed for at møde og tage ved lære af mennesker, der har stor erfaring med lystfiskeri. Desværre er medlemskab som oftest frygteligt dyrt. Faktisk koster det de fleste steder så meget at være medlem af en sportsfiskerforening, at prisen er ekskluderende og bevirker, at mennesker med lave indkomster ganske enkelt ikke kan være med. Den totale udgift forbundet med at komme i gang med at fiske beløber sig til noget i retning af kr. 600-800,- (fisketegn, stang, hjul, line, diverse udstyr), men herefter er den eneste større og nødvendige udgift fisketegnet, som skal fornyes hvert år. Et medlemskab af min lokale sportsfiskerforening koster kr. 1395,- om året. Sammen med fisketegnet er det en årlig udgift på over kr. 1600,-, og det er mere, end mange har råd til. Og man kan købe gevaldigt meget fiskegrej for kr. 1600,- Du kan se en liste over danske sportsfiskerforeninger her.