Schwartzberg, Pálido og NGT-centerpinhjul

Jeg nåede knapt nok at poste det foregående blogindlæg, før både de to gamle fiskestænger og NGT-hjulet ankom med posten. De to fiskestænger viste sig at være henholdsvis en bambusstang og en glasfiberstang, begge uden angivelse af producent eller andet. Der står ganske enkelt ikke noget som helst på dem. Bambusstangen havde lidt rust på øjerne, men jeg har givet dem en omgang ståluld, og nu ser de fine ud. Jeg har besluttet mig for at navngive stangen Schwartzberg, opkaldt efter den meget venlige (og lynhurtige) sælger, for et eller andet skal den jo hedde, og Schwartzberg er et godt navn. 

Glasfiberstangen er en discount-stang af den slags (forestiller jeg mig), der sælges i kiosker på campingpladser og lignende, og den har aldrig været brugt. Korkhåndtaget er stadig indpakket i plastik. Stangen er hvid, og den er så blød, at en gubbi formodentlig ville kunne få den til at bøje. Jeg har døbt den Pálido, som er portugisisk for bleg. Så har jeg jeg en Ghost Rod, der er sort, en Schwartzberg, der er gul, og en Pálido, der er hvid. Måske skulle jeg overveje at investere i en Berkley Cherrywood for også at få en rød fiskestang?

NGT-hjulet kører så fint og friktionsløst, som jeg havde håbet, men mit første indtryk af hjulet var ikke godt. Det allerførste, der skete, da jeg havde fået pakket hjulet ud og spolet line på det, var, at den lille metal-dims, der udgør hjulets knarre, faldt af. Jeg købte hjulet hos en butik i Holland, og der er sikkert blevet kastet en del rundt med pakken under transporten til Danmark. Heldigvis var det ret nemt at fikse. Og butikken fortjener i øvrigt ros. Cirka 4 dage efter at jeg havde bestilt hjulet, sad jeg med det i hånden, og portoen var lav. Top service. Nu mangler vi så bare at se, om jeg overhovedet kan finde ud af at bruge fiskehjulet, eller om jeg bare gør mig til grin.