Hvad er en fiskestang? Hvilke fiskestænger har man brug for?

Man behøver ikke en fiskestang for at fiske med krog og line. Man kan i stedet nøjes med at bruge hænderne og kaste eller droppe linen lodret ned i vandet, eller man kan bruge en vindsel. En fiskestang er helt grundlæggende bare en kaste- og løftestang, der gør det muligt at få krogen smidt længere ud i vandet, end man ellers ville kunne, og som hjælper med at fordele noget af den kraft eller energi, det kræver at få en fisk halet ind.

 

Fiskestænger er forskellige

En fiskestang er et hjælpemiddel. Det kan måske virke som en lidt kedelig og upoetisk måde at beskrive en fiskestang på, men hvis man i hvert fald som udgangspunkt betragter en fiskestang som intet andet end en kaste- og løftestang, bliver det nemmere at forstå, hvad det betyder, at fiskestænger er forskellige. Man bruger forskellige slags løftestænger til at løfte forskellige ting. 

En badmintonketcher og en tennisketcher ligner hinanden, og de er begge ketchere, men de har forskellige egenskaber, og de bruges ikke til det samme. Det kan nok godt lade sig gøre at spille badminton med en tennisketcher, men det vil føles akavet og forkert. Omvendt kan man ikke spille tennis med en badmintonketcher, for ketcheren kan ganske enkelt ikke holde til det. Fuldstændig det samme gør sig gældende med hensyn til fiskestænger. Alle fiskestænger ligner hinanden, men de er ikke ens. Man kan fiske i åer og søer med en stang, der er beregnet til tungt havfiskeri, men det vil føles kluntet, og man vil sikkert hurtigt blive træt af det. Derimod kan man ikke bruge en fiskestang, der er beregnet til åer og søer, til tungt havfiskeri, for stangen er ikke stærk nok. 

At fiske med en fiskestang handler om energi og om overførsel af energi, altså om fysik. Heldigvis behøver man ikke vide noget som helst om fysiske beregninger for intuitivt at kunne forstå, at det kræver en kraftigere stang for at kunne kaste længere og/eller for at kunne kaste tungere ting og/eller for at kunne hive tungere fisk i land.

Fisk, der lever i åer og søer, er typisk mindre end de fisk, der lever i havet. Hvis man fisker i en å eller sø, har man normalt ikke brug for at kaste mere end 10-20 meter, og man har ikke brug for at kunne kaste tunge synk. Fiskestænger, der er beregnet til denne form for fiskeri, er designet til at kunne kaste lette ting, for eksempel flåd eller små blink eller spinnere på helt ned til kun 2-3 gram. Hvis man derimod fisker ved kysten, har man brug for at kunne kaste langt for at få krogen helt derud, hvor fiskene er. Det kræver, at man sætter noget tungere på linen, og man har derfor brug for en fiskestang, der er stærkere.

Fiskestangens aktion

Både når man kaster med en fiskestang, og når man hiver en fisk i land, fordeles kraften eller energien ned gennem stangen, og forskellige fiskestænger fordeler energien forskelligt. Man bruger udtrykket aktion om den enkelte stangs måde at fordele energien på, og man plejer groft at inddele fiskestænger i tre kategorier, henholdsvis hurtigt aktion, langsom aktion og mellemaktion. 

Aktion er som udgangspunkt et lidt forvirrende udtryk, for udtrykket henviser til, hvor og hvor meget fiskestangen bøjer, når man kaster, eller når en fisk trækker i linen. Man kalder det aktion, fordi stangens blødhed eller bøjelighed også afgør, hvor hurtigt man kan reagere og give modhug, når en fisk bider på krogen. Fast action = hurtig reaktion. En stang med hurtig aktion er en stiv fiskestang, der kun bøjer en smule i toppen, og som derfor bevarer meget af energien i modhugget. Hvis man giver modhug med en stang med langsom aktion, vil noget af energien blive brugt på at bøje en længere del af stangen, og modhugget vil blive slappere. Det betyder imidlertid ikke, at en fiskestang med hurtig aktion altid er bedre end en fiskestang med langsom aktion. En stang med langsom aktion er ofte sjovere at fiske med, fordi den giver en bedre fornemmelse af fight. Dertil kommer også, at når man kaster, gør det modsatte af, hvad der sker ved modhugget, sig gældende: Under et kast vil en fiskestang med hurtig aktion ikke bidrage meget til kastet, hvorimod en stang med langsom aktion vil 'lagre' og udløse energien, når linen slippes, og man kan derfor kaste længere. Til gengæld kaster man ofte mere præcist med en stang med hurtig aktion end med en stang med langsom aktion.  

Fiskestangens længde

Fiskestænger til tungt fiskeri er kraftigere og stærkere end fiskestænger til let fiskeri. Det giver mening. Til gengæld er der ikke nogen helt indlysende sammenhæng mellem let og tungt fiskeri og længden på de fiskestænger, man bruger. Til tungt pirkefiskeri, herunder også isfiskeri, bruger man meget korte stænger, typisk på helt ned til en meter. Jo længere en løftestang er, des mere sandsynligt er det, at den knækker, og derfor bruger man korte fiskestænger til meget tunge fisk, der kan fiskes vertikalt, det vil lodret ned fra spidsen af stangen uden at kaste. Når man fisker fra kysten, skal man bruge en stærk fiskestang, men man har brug for at kunne kaste langt, og jo længere en fiskestang er, des længere kan man som udgangspunkt kaste med den. Det er også helt enkel fysik. Derfor bruger man ofte kraftigere stænger på helt op til 4 meter. Til spinnefiskeri i åer og søer har man ikke brug for en stang på mere end et par meter, men stænger til medefiskeri i åer og søer kan også være op til 4 meter, nogle gange endda længere. Verdens længste medestang er vistnok på omkring 22 meter. Selv om man sjældent har brug for at kaste langt, når man medefisker i åer og søer, er det tit nødvendigt at kunne placere sin agn præcist i vandet og at kunne holde fisk fri fra siv og forhindringer, og det er nemmere at gøre med en lang fiskestang. (Til gengæld kan det også til tider være mere bøvlet, for i modsætning til ved kysten, hvor man som oftest har god plads, er åer og søer tit omgivet af træer og buske, og det kan være vanskeligt at manøvrere med en lang fiskestang.)

Hvilke fiskestænger har man som nybegynder brug for?

Der findes et utal af forskellige fiskestænger, og de kategoriseres på måder, som man skal være lidt af en nørd for at kunne gennemskue: Spinnestænger, medestænger, fluestænger (i forskellige klasser), pirkestænger, baitcast-stænger, havstænger, kyststænger, surf cast-stænger, trollingstænger, jerkbait-stænger, UL-stænger, triggerstænger, jiggerstænger, pole-stænger, match-stænger, feeder-stænger og så videre. Det lyder alt sammen gevaldigt indviklet, men for en nybegynder er det ret simpelt. 

Hvis vi forudsætter, at man fisker med et helt almindeligt fastspolehjul, og hvis vi tillader os at ignorere fluefiskeriet og det tunge havfiskeri, har man som nybegynder brug for tre fiskestænger. Det vil sige: Hvis man gerne vil fiske ved kysten og på havnemoler og lignende, så har man brug for én fiskestang. Hvis man gerne vil fiske i åer og søer, har man brug for to andre fiskestænger. Hvis man gerne vil kunne det hele, har man brug for i alt tre fiskestænger, nemlig en solid kyststang, en 7-fods spinnestang og en medestang på mindst 9 fod. Det er mit bedste bud. Så er man helgarderet. Sådanne stænger kan købes billigt, og hvis man køber dem billigt, er der sandsynligvis tale om stænger med mellemaktion, hvilket passer fint. 

Det er klart, at hvis man allerede på forhånd ved, at man udelukkende er interesseret i at dyrke én bestemt form for fiskeri, så kan man nøjes med én fiskestang. Alan fra Alan's Angling Adventures, som jeg flere gange har refereret her i bloggen, fisker vistnok kun i floden Adur, og selv om han faktisk ejer og bruger forskellige fiskestænger, behøver han strengt taget kun den ene, der ses på stillbilledet herover. Det er en 9-fods Shakespeare Omni Feeder til omkring kr. 200,-. Han har også en 10-fods Shakespeare Omni-stang, der koster cirka det samme, og en 12-fods stang fra Oakwood, der er endnu billigere. Det behøver ikke at være dyrt.