Nultur til Højskolesøen i Kolding

Højskolesøen i Kolding

I dag tog jeg et par fiskestænger med ind til Højskolesøen i Kolding. Højskolesøen er en af Koldings såkaldte bynære søer, som det er gratis at fiske i. Man skal have statens fisketegn og et årskort fra Kolding Sportsfiskerforening, men årskortet koster ingenting. Det kan bestilles her

Jeg fiskede med flåd og regnorm, og jeg fangede ingenting. Den ene af stængerne, jeg havde medbragt, var den tredelte Daiwa Baltic 10-stang, jeg købte i Gammelby. Den anden var en 7-fods Mitchell-spinnestang fra Bilka. Jeg havde (med bange anelser) sat NGT-hjulet på spinnestangen, og i stedet for at mugge over, at jeg ingen fisk fik på krogen tror jeg, jeg vil vælge at glæde mig over, at det faktisk gik så nogenlunde. Der gik ikke kludder i linen, og jeg mistede ikke noget af mit grej. Der var ingen fiskestænger, der knækkede. Jeg kunne ikke kaste ret langt, men selv i tusmørket formåede jeg at få krogen og flåddet til at lande ude i vandet, som de skulle, og hverken oppe i træer eller ind mellem buske. Knarren på NGT-hjulet er nu erstattet med en elastik. Det er ikke elegant, indrømmet, men det fungerer.      

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

To nye Halk-stænger

Kai Husums fiskegrej

Ghost Reel (Olympic 440)