Opslag

Viser opslag fra marts, 2024

ABU 444 og masser af stænger

Billede
  Jeg er på familerundtfart i det midt- og vestjyske, og efter et besøg hos min mor er bilen nu læsset med et udvalg af gamle fiskestænger. Nogle har jeg fået foræret af min søster, og andre er for nogle måneder siden købt af en herre i Holstebro. De har været opmagasineret hos min mor, og først, når jeg er kommet hjem, vil jeg få mulighed for at se dem nærmere efter og forsøge at identificere dem. Enkelte er så slidte, at det nok ikke lader sig gøre. Min søster forærede mig i dag i øvrigt også en ekstra stang, en Ron Thompson Whaler, som (vistnok) ikke kan deles, og som jeg derfor i første omgang måtte lade stå, fordi den ganske enkelt ikke kunne være i bilen.  Derudover: Jeg har købt (men endnu modtaget) et ABU 444, som var sat billigt til salg i Den Blå Avis. Jeg havde allerede et 444A, men ikke et 444. 

Problemhjul

Billede
Jeg har ikke haft meget held med indkøb af fiskehjul på det seneste. Som tidligere nævnt købte jeg to Daiwa 1350X-hjul, som ved nærmere eftersyn viste sig at være noget bras. Efterfølgende købte jeg et D.A.M. Quick 330-hjul, og da jeg modtog det med posten, var håndtaget til knarren knækket af. Og for at det ikke skal være løgn: Jeg købte også et D.A.M. Quick Finessa-hjul, og sælgeren sendte mig det forkerte, et Quick Finessa III. Men faktisk fik jeg positive oplevelser ud af det meste. Det er lige meget med Daiwa-hjulene, for jeg gav næsten ingenting for dem. Jeg besluttede mig for ganske enkelt at beholde Finessa III-hjulet og bestille det rigtige Finessa-hjul én gang til, og sælgeren var yderst venlig. Vi udvekslede et par beskeder, og han skrev til mig, at efter hans mening var Finessa-hjulet det bedste, europæisk-producerede fiskehjul nogensinde (efterfulgt af det danske BMV-hjul). Jeg svarede, at jeg var enig. Og D.A.M. Quick 330-hjulet er allerede blevet repareret. En teknisk be

Daiwa 1350X og ABU Cardinal 103R er ude

Billede
Nå, det gik ikke så godt med min plan om at forære en af mine venner et fiskehjul, så vi kunne tage på fisketur sammen. Som tidligere nævnt her i bloggen fandt og købte jeg to Daiwa 1350X-hjul i Den Blå Avis. Idéen var at forære min ven det ene og selv beholde det andet, så vi kunne stå og fiske med identiske hjul. Jeg modtog hjulene, og da jeg havde fået line på dem begge, virkede anti-reverse på det ene pludselig ikke. Jeg besluttede mig derfor for at åbne hjulet og tage et kig, og straks sprang en lille fjeder ud på bordet og videre ned på gulvet, hvor jeg på alle fire måtte kravle rundt og lede efter den. Det var ikke indlysende, hvor fjederen skulle sidde, og jeg måtte efterfølgende også åbne det andet hjul for at finde ud af det. Det viste sig, at konstruktionen var så helt igennem åndssvag og tarvelig, at jeg ikke syntes, jeg kunne være bekendt at belemre min ven med hjulet. Det ville kun være et spørgsmål om tid, før det igen gik galt. De to Daiwa 1350X røg derfor i en papkasse

Kai Husums fiskegrej

Billede
I dag skete der noget fantastisk. Ud over at være hobbyfisker er jeg blandt andet også kunstkritiker , og så sent som i sidste weekend var jeg en tur i Stoholm for at agere som censor i forbindelse med dette års Amatørkunstnernes Forårsudstilling . I årevis har jeg i særdeleshed været betaget af maleren Kai Husum, som huserede ved Skaven Strand, fiskede i fjorden, gik på jagt, malede, tegnede og fortalte. Han udgav flere bøger. Der er noget sejt, vejrbidt og insisterende over Husums kunst, der fascinerer mig, og jeg er den lykkelige ejer af to af hans malerier. Billedet herover viser det ene af dem. Fra og med i dag er jeg imidlertid også den ovenud lykkelige ejer af meget mere. Takket være en god ven har jeg fået Kai Husums fiskegrej, en hel fiskekasse fuld og hans gamle fisketaske med påskriften "Brande Jagtforening 1. Præmie 1956". Der er kroge, spinnere, blink, flåd, synk og andet. De to hjul, man kan se på fotoet, er et Shakespeare spincast-hjul og et Rimfly-fluehjul.   

12-fods matchstang fra Mitchell m.m.

Billede
Jeg har nu haft mulighed for at bese de fiskestænger og fiskehjul, der stod hjemme hos min søster (og som nu står hjemme hos min mor). Der er i alt 7 stænger og 5 hjul. Bortset fra det ubrugte ABU Bronco-hjul, som min søster meget venligt har foræret mig, er der desværre ingen af hjulene, der kan bruges. Mitchell 1140-hjulet har et ødelagt håndtag, og det samme gælder Daiwa 7270-hjulet. Yellow Bird 120-hjulet er ganske enkelt brugt op, og Fisherman 20 viste sig ved nærmere eftersyn at være et børnefiskehjul af plastik. Det kan slet ikke svare sig at forsøge at finde nye dele til de ødelagte hjul, men det er ok. Jeg skriver dem på tabslisten, og det var under alle omstændigheder fiskestængerne, jeg var interesseret i. Der er to ABU-stænger, hvoraf den ene, en ABU Atlantic, ser ud som om, den aldrig har været brugt. De fem øvrige lader sig nok ikke identificere, for de er godt brugte, ridsede og skrammede, og diverse mærkater er for længst faldet af. På enkelte af dem er øjerne blevet fo

DGK, Intrepid Regent, Cardinal Bronco, Daiwa-hjul med mere

Billede
Det er efterhånden ved at være så længe siden, jeg sidst opdaterede bloggen, at jeg har mistet overblikket. Hjulene, jeg købte af en svensker på Tradera, blev sendt til det forkerte postdepot og forsvandt, så jeg fik dem aldrig. Til gengæld købte jeg en håndfuld fiskestænger af en venlig herre fra Holstebro, som både leverede stængerne til min søster i Struer og smed tre fiskehjul oveni, henholdsvis et Mitchell 1140, et Fisherman 20 og et Yellow Bird 120. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at hente noget af det eller tjekke stængernes eller hjulenes tilstand.  Min søster har også selv bidraget til stakken, for på et kræmmermarked fandt og købte hun to fiskestænger og to fiskehjul mere til mig, et lille Daiwa 7270A-hjul og et tilsyneladende ubrugt Cardinal Bronco 455. Tak for det.   Via DBA købte jeg endnu et eksemplar af Daiwa 4300, så nu har jeg to, og på Facebook Marketplace faldt jeg over et lidt beskidt, men velfungerende, engelsk Intrepid Regent-hjul. Jeg havde allerede et Intre