To fiskestænger og tre fiskehjul modtaget
Jeg har modtaget det gamle fiskegrej, jeg for nogle dage siden købte af en herre i Tørring. Det var gevaldigt fint pakket ind, og tak for det. Der er et fiskesæt, der ser ud som om, det aldrig er blevet brugt, en 2.8-fods ABU spincast-stang med tilhørende hjul, og en østtysk Fiwa "Elba"-stang, der skal have skiftet alle øjerne. Som det kan ses på fotoet herover, er de nuværende øjer en lillebitte smule rustne. Jeg har tidligere her i bloggen skrevet om Fiwa "Kongo", og "Elba"-stangen er stort set identisk, bortset fra at den altså desværre ikke hedder "Kongo". Men Elba er selvfølgelig heller ikke noget dårligt sted. Derudover var der også to andre fiskehjul, hvoraf jeg allerede har opgivet det ene. Hjulet (på fotoet herover) er umærket, og jeg ved ikke, hvad det er, men det er under alle omstændigheder et dårligt discounthjul med en rusten bøjle, der ikke fungerer, og en anti-reverse-knap, der er brækket af. Det sidste hjul fungerer derimo