Piscator (Bo Gorzelak Pedersen)

I dag besøgte jeg Dansk Grejsamler Klub s grejloppemarked på Hotel Hedemarken i Grindsted. Der var imponerende mange, gode ting, og priserne var absolut rimelige. Især ABU var rigt repræsenteret, men der var også en stand dedikeret til gamle Mitchell-hjul, og der var kassevis af alskens endegrej, bøger og magasiner, billeder og meget andet. Standen, der kan ses på fotoet herover, faldbød flere spændende centerpinhjul, og jeg var fristet til at købe dem alle. Jeg var sådan set kommet for at finde en Halk-fiskestang, hvilket ikke lykkedes, men i stedet kom jeg hjem med tre andre splitcanestænger, h.h.v. en dansk Norden Rekord, en svensk Arjon Forell og en ukendt stang, der ifølge sælgeren er engelsk. Jeg købte også tre Mitchell-hjul, et venstrehåndet Mitchell 303, et Mitchell 306 (som jeg allerede i forvejen havde to eksemplarer af) og et Mitchell 350. Stængerne er i pæn, men ikke perfekt stand, og det passer mig godt, for jeg har tænkt mig at bruge dem*. Havde de været i mint condition

  Efter at have læst på nettet, at John Wilson engang anbefalede makaroni som den bedste form for pasta til agn, sad jeg hjemme i mit køkken og fik - troede jeg - en supergod idé: Pastapenne til karper! Pastapenne er jo hule, så man kan gemme krogen inde i dem, og man behøver ikke fedte rundt med hair-rigs og den slags. Derudover kan man både farve pastapenne og tilsætte smag. Man kunne endda potentielt stoppe nogle majskorn ind i pennene for at gøre dem ekstra attraktive for fiskene og give dem yderligere tyngde. Jeg var ærligt talt lidt stolt af mig selv og følte mig et øjeblik ret overbevist om, at denne nye pastapenne-teknik ville gøre mig internationalt berømt. Jeg fandt straks nogle pastapenne og kogte dem, til de var bløde (men ikke for bløde), hvorefter jeg placerede dem i en bøtte i køleskabet. Og i dag tog jeg dem med ned til en lokal karpesø.  Jeg havde medbragt to fiskestænger, en Shimano-stang med med et fransk Mitchell 410-hjul og en Daiwa-stang med et (defekt) engelsk 

Jeg tog min Ghost Rod og mine fladmaste kroge med ned til en lokal sø. På stangen havde jeg sat et gammelt, danskproduceret BMV-fastspolehjul (Model C), og som agn havde jeg medbragt en skive toastbrød skåret i tern. Det er min erfaring, at tern skåret i den rigtige størrelse, så de passer til krogen, ikke så let smuldrer eller ryger af, når man kaster.   Mit set-up var i øvrigt så enkelt, som det overhovedet kunne være. Jeg havde en af de fladmaste kroge for enden af linen, intet andet. Den første time var sløj, men derefter skiftede jeg til den modsatte side af søen og fangede en enkelt karpe. Problemet med free lining , som fiskeri uden andet end en krog hedder på engelsk, er, at man ikke kan kaste ret langt. Medmindre man kontinuerligt flytter sig, har man et meget begrænset vandområde at fiske i, og når man først har fanget en fisk, er vandet forstyrret, og alle de andre fisk er skræmt væk. Og så er man nødt til at vente, til der igen er faldet ro på vandet.   Du kan se masser a

Lørdag den 30. september kl. 10-15 afholder Dansk Grejsamler Klub fiskegrejsloppemarked på Hotel Hedemarken i Grindsted. Se Google Maps for at finde vej til hotellet. Jeg skulle egentlig arbejde, men har faktisk taget fri bare for at kunne deltage. Jeg er nysgerrig efter at se, hvad de forskellige salgsboder har at byde på, og jeg håber selvfølgelig også at kunne få en snak med nogle af klubbens medlemmer. Med hensyn til til indkøb har jeg som udgangspunkt kun ét mål, nemlig at erhverve mig en danskproduceret Halk-fiskestang.  Dels kunne jeg ganske enkelt godt tænke mig at eje en Halk-stang, og dels lider jeg af, hvad man måske kunne kalde Halk-skyldfølelse. Sagen er, at jeg i mere end 9 år boede på Tyvdalen 12 i Vorup ved Randers, og at jeg plejede at fiske ved Gudenåens udløb. Først efter, at jeg var flyttet, blev jeg bevidst om, at Halk-fiskestængerne i sin tid var blevet produceret kun 350 meter fra min tidligere adresse, Vandværksvej 2-3 i Vorup. Jeg føler, at jeg har brug for a

Du er også velkommen til at besøge min blog om kunst på adressen  https://bogorzelakpedersen.blogspot.com . 

For et stykke tid siden forærede en af mine bekendte mig en 14-fods matchstang fra Ron Thompson. Stangen var forholdsvis grim, blandt andet fordi den var født grim, men også fordi den i nogle år havde stået ude på en terrasse i al slags vejr. Og forinden havde den i øvrigt fået nogle tæsk og manglede to af øjerne. Jeg har erstattet dem med nogle øjer, jeg tilfældigvis havde på lager. Som man kan se på fotoet, passer de ikke sammen, men de er i det mindste begge så nogenlunde den rigtige størrelse, og jeg satser på, at de bliver siddende. Jeg malede efterfølgende dele af stangen med sort hammerlak, herunder også skæftet (som jo ikke skal kunne bøje). Nu er stangen helt sort og med uens øjer, men anvendelig, og selv om den måske ikke er køn, er den i hvert fald ikke grimmere, end da jeg fik den. Og der er jo ikke just tale om en dyr fiskestang og/eller et historisk klenodie. Den har nok kostet i omegnen af kr. 200,- fra ny. Jeg har døbt stangen min Ghost Rod . Der er blevet noget lidt s

Katten, der muligvis undrer sig over, hvorfor jeg har fletline på et fluehjul Mit første forsøg med mit CompO'-set-up endte nærmest tragikomisk. Jeg fangede ingen fisk, måske fordi der overhovedet ikke var nogen, eller måske fordi jeg brugte for stor en krog. Jeg føler mig generelt en smule utryg ved at bruge helt små kroge. Bittesmå fisk er vanskelige at afkroge, synes jeg, og jeg vil helst genudsætte alt, hvad jeg fanger. Større kroge forhindrer de mindste fisk i at bide på. Under alle omstændigheder var det i dag ret akademisk, for der var intet, der bed, og jeg så ikke antydningen af en fisk i vandet. Til gengæld så jeg en kat. Så snart jeg var ankommet til mit fiskested, som katten rendende, og det første, den gjorde, var helt bogstaveligt at stikke hovedet ned i min pose og stjæle min lille bøtte med dej. Jeg måtte jagte katten for at få bøtten tilbage.  Katten besluttede sig for at blive hængende, og hele to gange lykkedes det den at få viklet sig ind i min fletline, så jeg

Fiskegrej handler om balance. Lystfiskeri handler om balance. Det vil sige følelsen af balance. Der findes et væld af forskellige fiskestænger og fiskehjul, som alle er beregnet til forskellige ting, og kombinationsmulighederne af stang og hjul er på det nærmeste uendelige. En af udfordringerne som lystfisker er at finde en kombination, som føles rigtig i forhold til den form for fiskeri, man bedriver. Det vil sige i bedst mulig balance og mest derfor mest tilfredsstillende. Der er masser af hjælp at hente på nettet, og lystfiskerbutikker vejleder gerne, men sandheden er, at balance i denne sammenhæng ikke er nogen absolut, objektiv størrelse. Der er kombinationer, der ganske enkelt aldrig vil fungere, det er klart, men der er ikke nogen sandhed om, hvilket fiskegrej, der præcist er det rigtige , der gælder for alle mennesker. Willie, der har YouTube-kanalen Wanna Go Fishin'? , fisker med indkapslede spinnehjul (som på engelsk kaldes underspin- eller triggerspin -hjul), som han s

Jørn Nordahl er en af Danmarks mest imponerende lystfiskere. Han er dedikeret UL-fisker, det vil sige med fokus på såkaldt ultra light -fiskeri med korte fiskeststænger, små hjul og kastevægte under 7 gram. Han er også specimen -fisker, og han er en super-organiseret en af slagsen. Specimen-fiskere går målrettet efter bestemte fiskearter, enten fordi de helt generelt kun er interesseret i netop disse arter, eller som i Nordahls tilfælde fordi de forsøger at fange så mange arter som muligt og derfor koncentrerer sig om dem, de mangler. Jørn Nordahl har indtil videre fanget ikke mindre end 97 danske og 26 udenlandske fiskearter. Du kan se hans rekordliste her . Som en slags public service har han også været så venlig at lægge en artsliste til fri download på sin hjemmeside. Det er et Excel-ark med 164 fiskearter anført. Du kan downloade listen her .           

Der findes gevaldigt mange lystfiskerkanaler på YouTube. En hel del af kanalerne byder på forholdsvis anstrengende videoer med unge amerikanere, der taler alt for meget, og som aldrig fisker efter andet end stormundet bass. Izaak Walton's berømte motto, Study to be quiet , Lær at være stille , har tilsyneladende ikke gjort noget væsentligt indtryk disse amerikanske, unge mennesker, der på det nærmeste synes at kappes om at være mest støjende og utiltalende. På den anden side er det nok muligt, at det bare er mig, der er blevet lidt gammel og gnaven. Det er faktisk ret sandsynligt. Personligt foretrækker jeg så afgjort de engelske YouTube-kanaler med videoer, der er mere afdæmpede, og som for det meste omhandler et fiskeri, der er mere lig det danske. Englænderne fisker i det store og hele efter de samme fiskearter, som vi gør i Danmark, og de har en lang og stolt tradition for at gøre alting mere kompliceret, end det egentlig behøver at være. Det tiltaler mig meget, for jeg er akad

Så er jeg klar til at tage på fisketur med mit lidt besynderlige centerpin-set-up. Fiskestangen er en D.A.M. FZ Pro-stang, som jeg har købt på tilbud i Harald Nyborg til kr. 100,-. Hjulet er et danskproduceret CompO'-fluehjul, købt til en halvtredser i Den Blå Avis, og linen er en 0.22 mm-fletline, som jeg engang har fået foræret, og som er stærk nok til at kunne hive en torsk i land. Jeg har tænkt mig at se, om jeg kan bruge grejet til at fange nogle skaller.  Jeg har deaktiveret knarren på hjulet, så det løber relativt frit. Eftersom man formodentlig ville kunne fange skaller på et kosteskaft med en snor med en krog i enden, er jeg som udgangspunkt ret optimistisk. Min største bekymring er sådan set med hensyn til bremsen på hjulet, der holder spolen på akslen. CompO'-hjulet har det samme problem som CAMO-hjulet: At den møtrik, der fungerer som bremse, har en tendens til at løsne sig, når man drejer på hjulet, og potentielt kan falde af. Det ville være lidt kedeligt at få øde

  Jeg har modtaget det engelske Allcock Aerialite-hjul, jeg for nogle dage siden købte på nettet, og det er superflot. Jeg er meget glad for det. Nu sidder jeg imidlertid og er i syv sind, for min plan var sådan set at bruge hjulet til at fiske med - men der sidder en original, gammel fiskeline på hjulet.  Jeg kan vistnok hverken nænne at fjerne linen eller at anvende den, men i så fald er hjulet jo altså ikke noget værd udover som udstillingsgenstand. Og hvad gør jeg så? Er jeg nødt til at finde endnu et Aerialite-hjul, et eksemplar uden line?  I første omgang skulle jeg måske bare koncentrere mig om det CompO'-hjul , jeg også lige har købt, og som jeg nu har forsynet med en Carson Ercole-fletline, der kan klare 18.5 kg. Jeg havde tilfældigvis en rulle, som min gode ven Peter engang har foræret mig. Så mit nye og ret alternative set-up er en let spinnestang købt i Harald Nyborg med et centerpinhjul, der slet ikke er et centerpinhjul, men et billigt fluehjul lavet af plastik, og

Jeg er ikke fluefisker, men har alligevel lige købt et fluehjul, et dansk-produceret CompO'-hjul, som jeg fandt i Den Blå Avis. Sælgeren havde haft hjulet sat til salg i adskillige måneder, uden at nogen havde gidet byde på det, og jeg fik det for en en halvtredser. Det er nok cirka, hvad det er værd, også selv om dette eksemplar er som nyt. Fluefiskere (som jeg kender dem) er generelt meget kvalitetsbevidste mennesker, og CompO'-hjulet er ikke just et topkvalitets-produkt.   Hjulet er lavet af plastik, også foden, og det vejer ikke mere end 130 gram. Det er ikke noget stærkt hjul, men jeg har tænkt mig at bruge det som et centerpinhjul til let flådfiskeri, og det burde det vel nok kunne klare. Man kan ikke slå knarren på hjulet til eller fra uden at fjerne spolen, men hvis man som jeg blot ønsker at slå knarren fra permanent, er det til gengæld let at gøre. Knarren består af en dingenot af gummi, man blot skal dreje, så den ikke længere kan nå tandhjulet på bagsiden af spolen.

Efter at have eksperimenteret lidt med mit CAMO-hjul er jeg blevet fascineret af såkaldte centerpinhjul. Som navnet antyder, fungerer et centerpinhjul ligesom et møllehjul eller et cykelhjul bortset fra, at det også har et håndtag og en fod, så man kan spænde det fast på en fiskestang. Det er vel nok den mest primitive form for fiskehjul, man kan tænke sig: En spole, der sidder på en central aksel (en "pin"), og som man kan tvinde fiskeline på ved at dreje spolen rundt. De første, europæiske centerpinhjul stammer fra 1600-tallet, og de var lavet af messing. Først i 1800-tallet fandt man på at lave centerpinhjul af træ, som er meget lettere. Senere blev de lavet af aluminium (som de danske BOCA- og CAMO-centerpinhjul) og af plastmaterialet bakelit. De mest berømte centerpinhjul er formodentlig Allcock Aerial-hjulene, designet af Henry Coxon og produceret af S. Allcock & Co. i Redditch i England. (Firmaet var oprindeligt grundlagt af en mand med det helt vidunderlige navn P

Her kan du læse en kort guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du står i en genbrugsbutik eller ved et bod på Hjallerup Marked og har fundet et gammelt fastspolehjul, som du overvejer at købe.    1. Håndtaget og spolen på hjulet skal kunne dreje rundt Der findes et utal af forskellige fastspolehjul, men de fungerer stort set alle på den samme måde. Hjulet har et håndtag, som man kan dreje på, og inde i huset er håndtaget forbundet med et tandhjul. Når man drejer på håndtaget, drejer tandhjulet rundt i samme tempo. Én omdrejning på håndtaget svarer til én omdrejning på tandhjulet. Tænderne i dette første tandhjul griber ind i tænderne på et andet og mindre tandhjul, som får spolen til at dreje rundt, og størrelsesforholdet mellem de to tandhjul bestemmer fiskehjulets  gearing . Jo større forskel, des flere gange vil spolen dreje rundt for hver gang, man drejer på håndtaget, og jo hurtigere vil man altså kunne spole sin fiskeline ind. Test om spolen kører rundt, som den skal, når

Mange lystfiskere drømmer nok i al hemmelighed om ligesom Jeremy Wade i tv-serien River Monsters at tage på vanvittige fiskesafarier og fange kæmpefisk, der kræver det sejeste udstyr: Ultrastærke fiskestænger og Shimano Tiagra -fiskehjul. I realiteten nøjes langt de fleste af os med at fiske lidt aborrer og skaller i den lokale sø. Engang i mellem besøger vi måske en put and take-sø for at se, om vi kan fange en ørred eller to, og nogle gange tager vi et par timer ved en havnekaj eller ved kysten. Den største fisk, en gennemsnitlig, dansk lystfisker kan være heldig (eller uheldig) at få på krogen, er en stor gedde eller en karpe.     De fleste af os danske lystfiskere har ikke brug for dyre, avancerede og/eller meget stærke fiskehjul. Vi har sædvanligvis ikke brug for at kunne kaste ret langt, og vi har ikke brug for som Jeremy Wade at kunne trække et monster i land. Vi har ikke brug for 13 kuglelejer eller de nyeste nye teknologier. Et gammelt, brugt fiskehjul købt i Den Blå Avis er

Det gælder inden for lystfiskeri, ligesom det gælder inden for alt andet, at der er noget, der er finere end andet. Fluefiskeri er lidt finere end spinnefiskeri. Fiskeri efter havørreder er lidt finere end fiskeri efter regnbueørreder. Fiskeri med bombarda-flåd er lidt finere end fiskeri med en almindelig korkprop. Og så videre. Der er hierarkier . Men det gælder også inden for lystfiskeri, som det gælder inden for alt andet, at sådanne hierarkier er under konstant forandring, og at de nogle gange ligefrem kan vendes på hovedet. Det, der på engelsk kaldes coarse fishing , er et godt eksempel. Coarse betyder kras , det vil sige grov, ufin eller (om en person) udannet og med dårlige manerer. Begrebet coarse fishing refererer til medefiskeri efter det, der nogle gange på dansk kaldes skidtfisk, altså fisk, som vi normalt ikke spiser, og som ikke er traditionelle trofæ-fisk. Det kan for eksempel være skaller og rudskaller, brasen og suder. Nogle gange medregnes også aborrer, karper og ge

Mit andet forsøg med det danske CAMO-hjul gik afgjort bedre. Denne gang havde jeg sat hjulet på en 14-fods matchstang, som en fyr ved navn Freddy har foræret mig, og jeg brugte mormorbrød (købt på tilbud i Rema) som agn. Jeg fangede to små karper, som begge blev behørigt afkroget og genudsat. En tredje sprængte min 0.20 nylonline og stak af. 0.20-line er nok i underkanten, når der er karper i farvandet, men mit mål var bare at fange en skalle eller to. Mit næste forsøg bliver med det lille CAMO-hjul uden knarre, og jeg vil opsøge en lokal sø, der hverken har karper eller andre, større fisk. Medmindre man står ved kysten og har god plads til alle sider, er en 14-fods fiskestang vanskelig at kaste med. Ved en sø og med et CAMO-hjul kræver det flere evner, end jeg personligt besidder. Jeg kunne ikke kaste mere end cirka en halv stanglængde fra topøjet. Det vil sige, at jeg med en 14-fods stang kunne få mit flåd og min krog omkring 6 meter ud, ikke mere. Når jeg forsøger mig med det lille

Tilværelsen byder på mange nederlag og skuffelser. Det gælder for os alle, og nogle af disse nederlag og skuffelser vil give os sår på sjælen, som kun langsomt (om nogensinde) heles. Det er et livsvilkår, som man ikke kan unddrage sig, lige meget hvem man er.  Fordi nederlag er uundgåelige, er det klogt at øve sig i dem, det vil sig øve sig i at acceptere nederlag og skuffelser med et roligt sind. Det skal selvfølgelig helst foregå på en ufarlig måde, så man ikke risikerer at gøre yderligere, seriøs skade på sit sjæleliv, og det er til dette formål, lystfiskeriet er opfundet. "[Izaak] Walton," siger James Prosek i sin dokumentarfilm om den mest berømte lystfisker nogensinde , "fandt trøst i lystfiskeriet, en måde, hvorpå vi kan opleve at lide nederlag uden at blive permanent skadet, fordi vi mister en fisk." Anskuet sådan handler lystfiskeri altså ikke nær så meget om at fange fisk, som det handler om det modsatte, nemlig om ikke at fange fisk, og om at lære ikke a

Jeg fandt en gammel korkprop fra en vinflaske på gaden og besluttede mig for at bruge den til at lave en dybdemåler til brug i forbindelse med mit lystfiskeri. Jeg skar korkproppen i skiver på cirka 4-5 mm og fandt nogle møtrikker og noget superlim: En dybdemåler behøver jo hverken være køn eller raffineret. Det er bare noget, man smider i vandet for at finde ud af, hvor dybt der er dér, hvor man gerne vil fiske. Når man flådfisker, er det som oftest bedst at starte med at fiske på bunden, og det vil sige, at afstanden mellem flåddet og kroget som udgangspunkt skal svare til vandets dybde. Det er jo imidlertid for det meste ret svært at vide, præcist hvor dybt vandet er, og derfor har man brug for at måle det. På engelsk kaldes det "to plumb" dybden, og til at "plumb" bruger man en "plummet", altså en dybdemåler. I praksis kan man bruge hvad som helst, så længe det blot er tungt nok til at kunne trække flåddet ned under vandoverfladen. Jeg har limet de to